Søvn under graviditet

At være gravid er en meget spændende fase i livet, som mange kvinder går igennem. Det er den bedste gave man kan få, sit eget barn, men vejen dertil er desværre ikke helt smerteifri. For mange er søvnen stærkt påvirket under graviditeten, dette gælder dog ikke for alle. Søvnen påvirkes blandt andet af uro i benene, en aktiv sparkende baby eller behovet for at skulle urinere ofte. Udover dette så er det ikke helt let at finde en sovestilling, der passer dig og din baby. Derfor har vi hos Bedre Nætter valgt at skrive en tekst, der skal hjælpe gravide kvinder med information og tips, der kan være behjælpelig for sovesituationen.

Søvn har vist sig at være en vigtig faktor under graviditeten, da det ikke kun får moderen til at føle sig mere tilpas og have mere energi, men også reducerer risikoen for komplikationer under fødslen. At du som gravid kvinde ikke altid får den bedste søvn, kan skyldes mange forskellige ting, og hvilket trimester du befinder dig i. Vi er alle forskellige, hvorfor vi alle oplever forskellige graviditeter, hvor nogle oplever vaskeligere graviditeter end andre.

Man siger at en graviditet består af tre trimestre, hvor du som gravid går igennem forskellige ting for hvert trimester. For at gøre det lettere for dig, har vi valgt at lave en oversigt, der viser, hvad de almindelige årsager kan være til, at du får for lidt søvn i hvert trimester:

Første trimester (1-3 måneder):

  • Hyppig vandladning - kan vække dig om natten.
  • Morgenkvalme - kan vække dig om natten.
  • Ekstrem træthed - kan gøre, at du som gravid sover om dagen og i stedet ikke sover så meget om natten.
  • Humørsvingninger - kan blandt andet gøre dig stresset, hvilket kan resultere i mange tanker i løbet af natten.

Andet trimester (4-6 måneder):

  • Gastroøsofageal reflukssygdom - kan vække dig om natten.
  • Tilstoppet næse - kan gøre det svært at sove ordentligt.
  • Livagtige drømme og mareridt - kan påvirke nattesøvnen.

Tredje trimester (7-9 måneder):

  • Urolige ben (RLS) - skaber ubehag som kan gøre det svært at slappe af og komme til ro.
  • Belastning på hofter, skuldre og ryg - kan forårsage smerte, der gør det svært at falde i søvn.
  • Smerter omkring bækkenet - når kroppen gør sig klar til fødslen, så kan det skabe smerter, der påvirker din nattesøvn.

Sovestillinger

Efter uger inde i graviditeten, hvor maven er begyndt at vokse, kan det være problematisk at finde en sovestilling og at finde ud af, hvad der er det "rigtige" for barnets bedste. Kan man sove på maven? Fungerer det at ligge på ryggen? Der kan opstå en række spørgsmål og usikkerheder, som vi ønsker at hjælpe dig med.

Når det kommer til at sove på maven, så det handler det mest om at mærke efter, hvad der fungerer for dig og din baby. At ligge direkte på maven, når den har vokset sig stor, bør som udgangspunkt undgåes, da det kan skabe et stort pres på din mave og din baby. I stedet for at ligge direkte på maven, kan du i stedet prøve at ligge dig på siden, med det ene ben lidt bøjet. Det kan fungere helt fint, sålænge du ikke føler dig utilpas eller føler, at dit barn siger fra. Mange mødre bruger udtrykket fra deres egne erfaringer, at baby'en siger fra, hvis han eller hun ikke kan lide den måde, som det ligger på.

At sove på ryggen kan være svært for mange gravide kvinder, da det kan få dem til at føle sig svimmel. Dette skyldes at livmoderen, som under graviditeten bliver tungere, presser på det store blodkar som løber langs rygraden, hvilket resulterer i, at blodtrykket bliver lavere. Udover at det gør moderen svag, så påvirker det også iltforsyningen til barnet. Oplever du dette, når du ligger på ryggen, skal du derfor forsøge helt at undgå at ligge på ryggen, ikke kun når du sover.

Det som anbefales af mange, er at sove på siden, da de på den måde føler, at de har fundet en god sovestilling og at maven får god plads. Prøv gerne at lægge nogle puder rundt omkring dig og under maven, så kan denne sovestilling forhåbentligvis hjælpe dig med at få noget søvn.

Tips til at sove bedre som gravid

En graviditet medfører ofte en række søvnforstyrrelser, der kan virke meget irriterende for din nattesøvn. Graviditet er for mange lig med kvalme, halsbrand, uro i benene og snorken. Disse problemer er for mange uundgåelige, hvorfor det er vigtigt, at du prøver at følge andre tiltag, der kan give dig en bedre nattesøvn. Vi har samlet nogle råd, der burde give dig en bedre søvnoplevelse under din graviditet.

Undgå at ryge og drikke

Dette er for mange mennesker elementært, men undgår du ikke nikotin og alkohol under din graviditet, kan det skade din baby, og begge dele kan gøre det vanskeligt for dig at sove.

Skab den rette atmosfære i dit soveværelse

Du vil formentlig opleve, at du har det varmere end normalt, når du gravid. Derfor vil det være en god idé, hvis du forsøger at holde soveværelset køligt og behageligt. Undgå for meget lys i rummet og prøv at mindske støjniveauet, da det kan forstyrre din søvn.

Undgå koffein

Alle drikke der indeholder koffein, vil virke forstyrrende for din søvn. Det gælder kaffe, sodavand, energidrik etc. Undgå det gerne fuldstændigt om aftenen, inden du skal sove.

Opbyg en soverutine

Det vil være en god idé, hvis du kan få opbygget en soverutine. Du skal prøve at sove og stå op på samme tidspunkter dag efter dag.

Det vil også være en god idé ikke at sove for meget i løbet af dagen. Det vil mindske din træthed om aftenen, hvis du har sovet flere gange i løbet af dagen.

Tag ikke bekymringer med i seng

Det er vigtigt, at du ikke tager bekymringer, spørgsmål eller problemlignende overvejelser med i seng. Det vil forstyrre din nattesøvn, hvis du har for mange tanker og bekymringer om alt muligt. Prøv derfor at få løst dine bekymringer og opgaver i løbet af dagen.

Tag en snack før sengetid

Hvis du vælger en tage en let snack før sengetid, så kan det hjælpe med at undgå kvalme. Her kan det anbefales at vælge mellem ost, fuldkorns muffin eller varm mælk.

Sov på din venstre side

Det vil være en god idé, hvis du træner dig til at prøve at sove på din venstre side. Dette er især en god idé under første trimester. Sovestillingen på venstre side vil hjælpe blod- og næringstilførslen til dit foster og livmoderen. Det vil også hjælpe nyrerne med at udskille affaldsstoffer og væsker. Det vil derfor hjælpe dig med at opnå en bedre nattesøvn.

En graviditetspude er perfekt til den voksende mave eller den ømme ryg, når du skal sove eller have et hvil.

Måske kan denne sove hypnose hjælpe dig på vej til en god nats søvn. 
SOV GODT!

Mindful Birth 

Stifter psykoterapeut MPF Bjarne Dam Larsen - tlf. 53500588